Elbiler. Eldrevne togforbindelser. Varmeproduktion baseret på elektricitet. Når det gælder den grønne omstilling, er elektricitet en af de helt centrale energikilder. For at imødekomme industriens øgede krav, har vi nu fornøjelsen af at præsentere G-Etronax EP 311 HC. Vores nyudviklede materiale med særligt forbedrede egenskaber opfylder de høje krav til elektrotekniske komponenter, der udgør en central rolle i den videre elektrificering af samfundet.
I elektriske applikationer kan der opstå krybestrøm. Krybestrøm løber som en ikke-intenderet elektrisk forbindelse mellem to elektriske punkter hen over en overflade. Det kan eksempelvis være i koblinger i eldrevne tog, hvor der sidder elektroder mellem koblingerne. Her skal det undgås, at strømmen løber som krybestrøm fra den ene elektrode til den anden, da dette kan forårsage kortslutning.
Krybestrøm kan opstå, når der er fugt til stede i omgivelserne, hvilket kan være meget svært at undgå. Derfor integreres der i mange elektriske konstruktioner materialer, der forhindrer dannelse af krybestrøm på overfladen.
For at imødekomme dette behov har vi udviklet G-Etronax EP 311 HC, der med et krybestrømsindex (Comparative Tracking Index, CTI) på hele 600 V er ideelt til at isolere og beskytte overflader. CTI-værdien definerer materialets modstandsdygtighed overfor krybestrømme. Denne egenskab er særlig vigtig inden for en lang række applikationer og industrier, herunder transformatorer, switchgears til store transformatornetværk, e-mobilitet og vind.
Herudover har G-Etronax EP 311 HC selvfølgelig også de gode elektrisk isolerende egenskaber, du kender fra mange af vores andre materialer.
G-Etronax EP 311 HC er udviklet med henblik på den grønne omstillings behov for elektrisk isolerende og sikre komponenter. Her ses måling af Comparative Tracking Index (CTI) på vores laboratorie.
I applikationer hvor elektricitet indgår, er sikkerhed ikke kun et spørgsmål om at isolere og lede strøm korrekt. Det er ligeledes essentielt at sikre, at alle brandkrav overholdes. Hvis der forekommer forhøjet varmeudvikling, er det vigtigt, at materialerne ikke kan intensivere situationen yderligere.
Udover de exceptionelle elektrisk isolerende egenskaber er G-Etronax EP 311 HC særdeles stærkt, så materialet kan modstå store mekaniske belastninger.
Her kan særligt bøjningsstyrken samt trækstyrken fremhæves. Vores G-Etronax EP 311 HC efterlever derfor de høje mekaniske krav, der i kombination med materialets fantastiske elektrotekniske egenskaber, imødekommer behovet for komponenter til den videre udvikling af den grønne omstilling.
Vil du vide mere om dette alsidige materiale?