Efteråret står for døren, og Europa er i høj grad præget af den nuværende energikrise, som forventes at fortsætte ind i både efteråret og vinteren.
På baggrund af den nuværende situation, er et af de spørgsmål, vi ofte får fra vores kunder, om vi kan garantere leverancer af deres produkter.
Den danske forsyningssikkerhedsmodel betyder, at Elektro-Isola A/S som udgangspunkt er sikret de nødvendige leverancer af naturgas.
Det er Energistyrelsen i Danmark, der årligt udregner et forbrugsniveau, man som virksomhed ikke må overstige, såfremt man skal være sikret leverance af naturgas.
Elektro-Isola A/S ligger forholdsvist lavt under dette niveau, og derfor er vores leverance af gas som udgangspunkt sikret. Det betyder, at din leverance af de materialer, som vi producerer, ligeledes er sikret.
Det lave energitillæg vi indførte sidste Ã¥r, skyldes at vi i en Ã¥rrække har haft fastlÃ¥st en procentdel af vores energipris hos vores energileverandør. Derfor har vi i den seneste periode ogsÃ¥ kunne holde vores energitillæg pÃ¥ et forholdsvist lavt niveau.Â
Denne aftale udløber desværre d. 30. september 2022. I forhold til de nuværende spotpriser på energi, vil det medføre, at vi pr. 1. oktober 2022 vil være nødsaget til at hæve vores energitillæg betydeligt.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke anslå 100 %, hvad vores energitillæg pr. 1. oktober kommer til at være, da dette afhænger af energipriserne på det pågældende tidspunkt. Fremadrettet vil energitillægget blive justeret ud fra en fast beregning der sikrer, at det altid er udregnet efter det gældende energiniveau.
Har du behov for at fÃ¥ yderligere information om vores energitillæg, sÃ¥ tøv ikke med at kontakte dit Elektro-Isola sælgerteam.Â
I forbindelse med at vi sidste år tilsluttede os the Science Based Targets initiative, har vi allerede inden den nuværende energikrise arbejdet målrettet med reduktion af vores samlede energiforbrug frem mod 2030.
Vi har allerede nu igangsat en lang række initiativer, som skal hjælpe os til at nedbringe vores samlede energiforbrug. Så snart initiativerne er fuldt implementeret, vil det også komme dig som kunde til gode, og vi ser frem til at kunne fortælle dig meget mere om disse initiativer.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.
Â
Opdateret d. 26. september 2022: Se vores aktuelle energitillæg her.