Den 22. februar 2021 kan vi fejre vores 100-års jubilæum! Det er en fantastisk begivenhed, som vi har set meget frem til. I denne anledning har vi den seneste tid arbejdet på noget stort, som vi har glædet os til at dele med jer alle.
Med udgangspunkt i den oprindelige, visuelle identitet fra 1921 har vi relanceret vores logo samt hjemmeside. Vores stifter, Valdemar Leth Christiansen, gjorde sig følgende tanker, da det oprindelige logo skulle designes:Â
"En dag var vi kommen saa vidt, det var i Marts 1921, at vi skulle til at have Brevpapir trykt til Elektro-Isola. Jeg havde lagt Mærke til Brevhovedet paa det Brevpapir, som Jagenburg Werke i Düsseldorf brugte. Dette Brevhoved var trykt med meget tydelige Bogstavtyper, saa enkle, klare og letlæselige som man sjældent ser det. ... Jeg vilde gerne gøre Typerne i vores Brevhoved meget store, idet jeg mente, at der heri laa et Reklamemoment, disse store Typer, mente jeg, vilde falde vores Kunder i Øjnene naar de skulde finde et Brev eller en Faktura fra os, og vi brugte dem i mange Aar."
Og det er netop Valdemars vision om de store, tydelige bogstavtyper, som vi i anledningen af Elektro-Isolas 100-års jubilæum har valgt at vende tilbage til.
Derved hylder vi ikke kun ham og alle de medarbejdere, der har været med til at bringe virksomheden frem til jubilæet. Vi hylder også Elektro-Isolas rødder, og vi synes ikke, at der er et mere rigtigt tidspunkt for dette re-design end anledningen af vores 100-Ã¥rs jubilæum. Â
Med denne nye, historisk forankrede identitet ser vi frem til at tage hul pÃ¥ de næste 100 Ã¥r i vores familieejede virksomhed, og vi glæder os meget til at se, hvilke udfordringer fremtiden bringer.Â